Portrætfotografi

Written by Sunroad

Kunst, dokumentation eller bare et billede

For lidt tid siden var jeg en tur på Louisiana Museum of Modern Art, for at se en udstilling af den hollandske fotograf Rineke Dijkstra; Den enkelte of de mange. Besøget satte, som så ofte før, gang i nogle tanker omkring hvordan vi definere kunst, hvordan vurderer og værdisætter vi det og hvordan vi dømmer og bedømmer såvel kunsten som kunstneren. Hvad er det der adskiller den kunst der finder vej til museernes og galleriernes vægge, fra den kunst som ikke lukkes ind. Hvad er det der adskiller de kunstnere hvis værker bliver vist på museer og gallerier, fra de kunstnere som ikke får adgang.

På deres hjemmeside beskriver Louisiana Rineke Dijkstra som værende “blandt de internationalt mest anderkendte og prisvindende kunstnere, der arbejder med det fotografiske og filmede portræt.” Rineke Dijkstra har absolut fundet vej ind på museerne og gallerierne, hun er blevet bedømt, vurderet og fundet værdig til vores anerkendelse. Alligevel stod jeg der blandt hendes fotografier og undrede mig lidt over hvorfor. Jeg ønsker på ingen måde at underkende eller betvivle hendes talent for at fotografere. Hun er absolut en dygtig fotograf og det er nogle flotte portrætter, men der findes bare virkelig mange andre fotografer som også absolut er dygtige og tager nogle flotte portrætter.

Hånden på hjertet, da jeg stod midt i udstillingen, og vurderede Rineke Dijkstra’s fotografier som kunst, følte jeg at jeg stod midt i en samling virkelig gode og flotte billeder, men så ikke så meget mere end det. Mange billeder jeg hurtigt blev færdig med at kigge på igen, som for eksempel mor-datter portrættet Marianna og Sasha, eller teenagerne i Vondelpark. Det er billeder som dem der får mig til at tænke at ja, her har vi at gøre med en absolut talentfuld fotograf, en der helt sikkert har styr på komposition og teknik – skønt, og hvad så. Det bringer mine tanker tilbage på det foredrag jeg hørte med Krass Clement, hvor han snakkede om hobbyfotografernes særlige evne for teknisk skarpe billeder, som jeg har skrevet om i en andet blog et andet blog opslag. Jeg kunne simpelthen ikke se sammenhængen mellem de billeder og den ros og anerkendelse hun modtager. Desværre overskyggede disse betragtninger i første omgang mit helhedsindtryk af udstillingen.

Efter endnu et blik på billederne, og et par læste artikler med andres tanker om hendes billeder, har jeg nu et noget mere positivt syn på udstillingen. Selvom jeg fortsat mener at en del af de gode billeder, er netop det: gode billeder og så ikke rigtig mere, så ser jeg absolut den kunstneriske værdi en en række af hendes serier og videoværker. Hun arbejder på en utrolig spændende måde med tid og forandringer. Portrætterne af Almerissa – en bosnisk flygtningepige, fotograferet kontinuerligt siden 1994, er virkelig fine, og også billederne af Oliver – fra Fremmedlegionen, fotograferet flere gange over en periode på 3 år. Der er noget foruroligende over det gentagne, nærmest kliniske udtryk i billederne. Så ensartede og enkle i deres udtryk, med ansigter der ved første øjekast virker meget neutrale og fri for de store følelsesmæssige udtryk. Med denne ensartethed, og billedernes store fysiske formater, henledes ens fokus hurtigt på øjnene, og på de små subtile detaljer i kropsholdning og ansigtstræk. Det gør de portræterede personer meget fysisk nærværende.

Følelsen af at “det kunne mange andre/jeg da også have lavet” når jeg betragter kunst, er ikke ny for mig, og det medføre altid flere spørgsmål. Ville mange andre/jeg have fundet på at gøre det? Er noget ikke kunst bare fordi nogen andre også kunne have lavet det? Kunne det langt det meste konceptkunst ikke teknisk udføres af mange mennesker? Hvad med realistisk maleri de kan replikeres? Hvornår bliver noget til kunst? Det er absolut interessante spørgsmål, som jeg gerne vil vende tilbage til, og undersøge nærmere, i fremtidige blogindlæg snart.

Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt på at tage billeder af udstillingen da jeg var der, derfor har jeg fundet et portræt af min bror i gemmerne. Det er fra en klatretur til Kullen i Sverige.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *