Intensiv Inspiration

Written by Sunroad

SDF Landsmøde

Da jeg skulle ud af døren Lørdag morgen for at nå toget til Tidsvilleleje, var jeg fristet til at blive hjemme under dynen. Det regnede, det var gråt og koldt, og jeg var træt, men jeg er utrolig glad for at jeg kom afsted alligevel.

Højdepunktet på dagen var klart foredraget med Krass Clement. Udgangspunktet var arbejdet med hans nye bog; Impasse Hotel Syria. Han lagde ud med at sige “at når først jeg går over til at vise billederne, så har jeg ikke så meget mere at sige” – herefter havde han utrolig meget mere at sige, og det var virkelig godt og inspirerende. Det var meget spændende at høre hans tanker omkring det redaktionelle arbejde med at samle billederne i en litterær dimension. Et arbejde hvor billederne bliver sammensat med fokus på rytmen, og den indvirkning de kan have på hinanden. Først en prolog med billeder der sætter stemningen, og sluser læseren rigtigt ind i historien. Den rækkefølge billederne bliver præsenteret på i bogen, har således ikke noget at gøre med den rækkefølge hvori billederne er blevet taget.

Lidt provokerende, når man står overfor en flok amatør- og fritidsfotografer, delte Krass Clements en observation han havde gjort sig, om netop amatør og fritidsfotografer. De er nemlig, ifølge ham, ofte virkelig teknisk dygtige, og i stand til at tage de vildeste skarpe billeder, som der så heller ikke er så meget mere at sige om. Skarphed for skarphedens skyld.
Denne kritik, slet forklædt som et kompliment, blev dog varmt modtaget. Det var da et udsagn alle kunne være enige i, alt imens vi sikkert alle sad og tænkte at vi jo selv var undtagelsen der bekræfter reglen.

I forhold til det gode billede, mente Krass Clement heller ikke han havde så meget at sige, enten fungere et billede, eller også gør det ikke. Her lykkedes det ham dog også at få sagt en masse inspirerende ord. Han fremhævde det usynlige og lyriske element i billederne, som det der bringer følelsen med ind i det billedlige format, uden hvilket billedet ikke siger noget. Netop det at billedet siger noget i kraft af sig selv, løsriver sig fra sit ophav, lægger afstand til den virkelighed det dokumenterer, giver billedet sit eget liv. Den tidsløshed der opstår når billedet formår at lægge afstand til den virkelighed det dokumentere, tilføjer det flere lag. Gode billeder viser således ét, men fortæller noget mere og noget andet. Det de forestiller er ikke det de handler om.

Det viste billede har for så vidt ikke noget med artiklen at gøre, men det var svært at vælge et billede der passede, og levede op til artiklens indhold. Valget faldt på dette billede fra et gammel kunstprojekt: Denali 1997

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *