Mit ynglings bryllups foto

Written by Sunroad

– indtil videre!

Mit ynglings bryllups foto indtil videre – og hvorfor. Jeg tænkte at dette ville være et godt emne til et hurtigt og interessant blogopslag. Jeg havde ikke forudset at det ville være så vanskeligt at vælge et billede.

Det er vanskeligt at se på mine bryllupsbilleder uden også at mindes hele situationen, og atmosfæren der hører til. For mig bliver det en uadskillelig del af billedet, og jeg har allerede så utrolig mange skønne bryllups minder.

Valget endte med at falde på dette skønne billede, som jeg også bruger på forsiden af min hjemmeside her, og på min facebookside. Det nygifte par er på vej op ad en grussti, til det sted vi havde udset til at tage billederne. Til dette bryllup var jeg med som andenfotograf/assistent, sammen med Jeanne Kornum. Her kunne jeg derfor gå lidt bag de andre, og eksperimentere lidt.

Der er en kombination af mange ting, der gør at jeg har valgt netop dette billede. Jeg er vild med beskæringen, med bruden på vej op mod sin mand i baggrunden, der står med brudebuketten. De høje hæle er ikke til at overse, og jeg er vild med den måde hun nærmest bære hele kjolen under armen. Det kan ikke være let at gå op ad sådan en sti i den mundering, men hun gør det så ubesværet.

Udover det formelle omkring billedet, så ser jeg også tilbage på situationen, og hele denne dag, og mindes et stor smilende, humoristisk, smukt og afslappet brudepar. Det var sådan en fornøjelse at være en del af deres bryllup. Vi var også utrolig heldige med vejret. En overgang virkede det som om det havde tænkt sig at begynde at styrtregne, det gjorde det heldigvis ikke, men det gav himmelen en utrolig flot farve og tekstur.

Som sagt, så er jeg virkelig vild med dette billede.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *