Et fedt TFP meet-up

Written by Sunroad

– Helt sikkert noget jeg skal gøre oftere!

Min første TFP meet-up var på Ishøj Strand for et par uger siden. Det er helt sikkert noget jeg skal gøre noget oftere. Tusind tak til Det lille foto for at invitere mig.

Det er ikke første gang jeg har taget TFP billeder, så jeg ved ikke hvorfor det har taget mig så længe at komme afsted til en meet-up. Måske har jeg i virkeligheden været lidt intimideret af tanken om at skulle konkurrere med alle de andre dygtige fotografer. Tanken om at man virkelig skal præstere når så mange kigger på man arbejder.

Nogle gange må man bare være lidt overbærende med ens egne små særheder og semi-selvdestruktive antagelser. En foto meet-up er jo ikke arbejde, men en fantastisk mulighed for at mødes med ligesindede om en fælles hobby. Det er et sted hvor man allesammen kan lære noget af hinanden og blive inspireret. Ja der er nogen, måske endda mange, der er bedre end mig, men der er også nogen der ikke er. Der er nogen der er gode til noget, og andre der er gode til noget andet. Der er modeller der har masser af erfaring, og der er modeller der ikke har noget erfaring.

Som et par af de andre fotografer der var med formulerede det, så var de ude at lege foto, for det skal være sjovt at fotografere, man skal eksperimentere og netop lege.

Det var fedt at udfordre mig selv, det var fedt at prøve noget helt nyt, det var fedt at se hvordan de andre fotografer og modeller arbejdede, og det var fedt at få gode råd og høre andres mening og input til det jeg lavede.

Her er en lille smagsprøve på de billeder jeg fik med hjem:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *