Bryllupper by Sunroad

 

Marie & Morten

– bryllup by Sunroad

Disse to skønne mennesker sagde ja til hinanden i Grøndalslund Kirke en dejlig sommer dag i begyndelsen af juni. Det var absolut en fornøjelse at fotografere både det smukke par, og deres festlige og glade gæster.

Det fine grønne område udenfor kirken var en perfekt ramme til parbillederne, som vi tog inden receptionen, der blev holdt hjemme i deres egen have. Maria R Nørgaard havde pyntet op med pynt fra Detvier.dk – og lavet en virkelig flot og lækker bryllupskage.

Festen blev holdt på Restaurant Bellahøj, skønne omgivelser og virkelig god mad.

This slideshow requires JavaScript.

 

Mike & Ann-Lie

– bryllup by Sunroad

Mike og Ann-Lie er uden tvivl et af de sjoveste par jeg har mødt, og haft fornøjelsen af at fotografere. Deres åbenlyse kærlighed til hinanden, og deres boblende personligheder, gjorde det til en dag fuld af grin og gode billeder.

Vielsen fandt sted i Herlev Kirke, hvorefter vi kørte ud til den Aldershvile Slotsruin for at tage parbilleder.

This slideshow requires JavaScript.

 

Peter & Nanette

– bryllup by Sunroad

Peter og Nanette blev gift i holmens kirke, med dertil hørende espalier da de kom ud af kirken som hr og fru. Det er første gang jeg har fotograferet et bryllup hvor jeg kun måtte fotografere under ind- og udgang.

Jeg havde fornøjelsen af at fotografere disse helt igennem fantastiske mennesker i kirken, efterfulgt af forskellige gruppebilleder, samt par-billeder i Hareskoven.

Som man siger går vejen til mandens hjerte gennem maven – det gælder altså også for denne kvindelige fotograf, så da parret diskede op med pølsehorn og cola var jeg jo helt solgt.

This slideshow requires JavaScript.

 

Deia & Marcus i vandtårnet

– bryllup by Sunroad

Det skulpturelle mørke vandtårn dannede den helt perfekte ramme for Deia og Marcus’ vielse. Med sit specielle, sparsomme, lys og en virkelig fantastisk rumklang.

Vielsen var i et vandtårn, men dagen begyndte i Brønshøj Kirke, hvor parrets storsmilende lille søn blev døbt. Efter et gruppebillede af de cirka 80 gæster, gik hele selskabet samlet ned til vandtårnet.

Det var en kæmpe udfordring for mig som fotograf, men den var absolut velkommen – tusind tak fordi jeg måtte fotografere jer på denne helt specielle dag.

This slideshow requires JavaScript.

 

Caroline & Magnus

– bryllup by Sunroad

Sødeste Caroline og Magnus blev gift i Alsønderup Kirke, og efterfølgende dænget til med ekstreme mængder ris – fotografen var glad.

Jeg blev helt forelsket i den fine røde veteran bil de kørte fra kirken til festen i. Tyl kjolen blokerede kun en lille smule for udsynet. Par billederne skød vi på turen mellem kirken, og Asminderød Kro hvor festen blev holdt. Og sikken en fest det var, skøn stemning med imødekommende og sjove gæster. Jeg blev hængende til lidt efter brudevalsen, så jeg også fik nogle gode dansebilleder med diskolys.

This slideshow requires JavaScript.

 

Kasper & Henriette

– bryllup by Sunroad

Det smukkeste strand bryllup ved Sortsø Strand på Falster. Det var en super fantastisk og begivenhedsrig dag, med et helt igennem skønt, smukt og afslappet par.

Det var så fint og romantisk med udendørs vielse på græsset ved stranden, par billeder nede ved vandet, og fest på det gamle badehotel. Da det blev mørkt gik vi allesammen ned til vandet for at sende papirlanterner op i mørket. Det lykkedes at få et par enkelte lanterne op at flyve, og det var virkelig en hyggelig overgang fra middagen, til dansefesten.

This slideshow requires JavaScript.

 

Louise & Johnny

– bryllup by Sunroad

Til Louise og Johnny’s bryllup fik jeg for første gang lov at være med hele dagen, fra forberedelsen til brudevalsen. Det var en ren fornøjelse.

Det var så fin en måde at starte dagen på, at være med til Louises forberedelse hjemme. Det var en smuk dag, festlig, hyggelig og virkelig rørende.

Desværre stod det ned i stænger da vi skulle ud for at tage par billeder, så det udskød vi. Det resulterede i nogle lidt anderledes portrætter nede på badebroen i mørket.

This slideshow requires JavaScript.

 

Cecilia & Michael

– bryllup by Sunroad

Sjove Cecilia og Michael blev gift i den lidt anderledes Avedøre Kirke, hvor der var virkelig god plads, og masser af mulighed for at komme om bag ved præsten og alteret og tage et billede med gæsterne.

Det var en smuk sommer dag og vi fik nogle fine portrætter ved Hvidovre strand, før turen gik videre til fælleshuset hvor festen blev holdt.

This slideshow requires JavaScript.

 

Daniel & Michelle

– bryllup by Sunroad

Daniel og Michelle blev gift i reerslev kirke, jeg var med fra vielse til reception, det var en fest.

Festen skulle holdes i forsamlingshuset lidt længere nede ad vejen, og der var så fint omkring kirken at vi havde aftalt at tage par billederne der. Det var en hyggelig og afslappet dag, hvor vi også fik nogle herlige billeder af brudepigerne og gommens best men, der var helt med på noget sjov.

This slideshow requires JavaScript.

 

Tine & Allan

– bryllup by Sunroad

Skønne Tine og Allan blev gift i Tårnby Kirke, med børnene som brudepiger og brudesvend. Risene var skiftet ud med sæbebobler, det var så fint.

Det var en virkelig hyggelig dag, med reception på en græsplæne bag kirken, sjove par billeder, og middag i et telt i baghaven.

This slideshow requires JavaScript.

 

Victor & Maya

– bryllup by Sunroad

Victor og Maya blev gift i Hvidovre Kirke. En flot lille kirke, med en meget kort gang. Efter vielsen blev der skålet i champagne, og kastet med rosenblade, på torvet overfor kirken. Det var en fantastik dag, med store smil på alles læber, masser af humor og virkelig gode taler.

This slideshow requires JavaScript.

 

Maria & Kristian

– bryllup by Sunroad

Maria og Kristian havde egentlig inviteret til fødselsdag, og benyttede lejligheden til at overraske gæsterne med et bryllup.

Det var egentlig slet ikke deres mening at have en fotograf med, men da jeg syede Marias kjole, kom vi også til at snakke lidt om fotografering. Det var mit første bryllup alene som fotograf, og det gav mig virkelig blod på tanden. Det var både hyggeligt, udfordrende og virkelig tilfredsstillende at lever nogle billeder parret var glade for.

This slideshow requires JavaScript.